Dansk økonomi er bundsolid. Den høje beskæftigelse trodser alle forudsigelser, og de offentlige finanser er holdbare, på trods af at farer lurer i horisonten. Alt er, som det plejer, kan man forvisse sig om i den nye vismandsrapport.
Men meget af indholdet er det sædvanlige pligtstof, hvor det ikke er nok at kunne læse mellem linjerne. Man skal også kunne holde ud at se på maling, der tørrer. Der dog bestemt lyspunkter. Fire afsnit i rapporten fortjener således et nærmere eftersyn, selvom det både er skidt og kanel.
Kan investeringer i velfærd svare sig?
For det første forsøger vismændene at kvantificere effekten af øgede velfærdsudgifter – specifikt investeringer i at nedbringe ventelister i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er i sig selv et væsentligt nybrud.
Anmeldelse af vismandsrapport
Titel: Dansk Økonomi, efterår 2025
Udgiver/forfattere: Det Økonomiske Råds formandskab
Karakter: 3 ud af 6.
Læs den her
Anmeldt af Joachim Sperling
I årevis har Finansministeriet fået kritik for at antage, at skattelettelser har varige, positive effekter på beskæftigelse og vækst, mens offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og social indsats er rene udgifter. Vismændene har ikke rigtig kunnet finde deres ben i denne diskussion, for man skal først og fremmest gerne fagøkonomisk kunne stå på mål for konklusionerne. På den anden side er det netop økonomernes job at kvantificere effekter af økonomisk politik. Her har der været en blind vinkel, som bl.a. Emma Holten med stor succes fremførte sidste år. Det er en politiseret debat, så det er ærefuldt, at vismændene bevæger sig ind i det minefelt.
Analysen når ikke til et entydigt resultat, men viser, at nogle investeringer i velfærd – især hvor borgerne hurtigt vender tilbage til arbejde eller uddannelse – kan have langsigtede økonomiske gevinster, der hidtil er blevet overset. Det er en klog og nødvendig korrektion af den kassetænkning, som traditionelt har præget finanspolitikken.
Energiø med hovedet under armen
Rapportens analyse af Energiø Bornholm fortjener også ros. Regeringen har nemlig genoplivet projektet uden at de økonomiske forudsætninger har ændret sig til det bedre. Rapporten konstaterer tørt, at projektet fortsat er samfundsøkonomisk negativt – og at nye beregninger fra Energinet kun gør det værre.
Selv med EU-støtte på 3,7 mia. kr. ændres billedet ikke, så Danmark står med en enorm udgiftsrisiko. Hvorfor bygge en energiø på Bornholm, når vi har velegnede felter i Kattegat, hvor strømmen vil skulle transporteres langt kortere? Projektet burde finansieres fuldt ud af EU, for energiøens rolle er på længere sigt at bidrage til at gøre regionen fri af russisk gas. Nu står lille Danmark med det meste af regningen for noget, vi selv slet ikke har brug for.
Vismændene forsømmer de øgede forsvarsudgifter
Til gengæld springer vismændene chokerende let over de økonomiske virkninger af de øgede forsvarsudgifter. Vi taler trods alt om et historisk udgiftsløft – 195 mia. kr. i forsvarsforliget og yderligere 120 mia. kr. via en accelerationsfond. Men det får blot to sider, som er blottet for reel analyse.
Det er for tyndt, når vismændenes formål netop er at belyse store statslige investeringer og deres alternativomkostninger. Rapporten kunne med god ret have overvejet de økonomiske konsekvenser af den nye protektionisme, som bunder i ønsket om, at vi skal kunne mere selv i Danmark, hvad angår produktion af forsvarsmateriel.
Den danske beslutning om at producere fregatter og avancerede våbensystemer i Danmark burde ses efter i sømmene. Umiddelbart har vi hverken skala, erfaring eller industrielle klynger til at løfte sådan en opgave, så det skal gøres med meget stor omtanke – medmindre man skal overlade hovedansvaret til andre og mere erfarne lande.
Men Danmark har efter årtiers forsvarsforbehold stået uden for de europæiske samarbejder om fælles udvikling af forsvarsindustri. Derfor er det svært at blive en integreret del af en fælleseuropæisk tilgang, hvor man læner sig op ad større landes erfaringer og tekniske kompetencer. Men hvorfor ikke komme i gang?
Et andet påtrængende spørgsmål er analysen af, hvad de kraftigt øgede forsvarsinvesteringer betyder for arbejdsudbud, handelsbalance og de langsigtede offentlige finanser. Det er ganske enkelt for ringe, at vismændene ikke har påtaget sig den opgave endnu.
KL bliver heller ikke afmonteret i denne omgang
Endelig er der analysen af kommunal udligning, der berører endnu en øm tå, nemlig at kommunerne har for svage incitamenter til at reducere antallet af personer på overførselsindkomst, fordi udligningen alligevel udjævner økonomiske forskelle. Det er vigtigt, for i praksis påvirker udligningen omkring en femtedel af kommunernes samlede økonomi.
Omfordeling er naturligvis nødvendig i et lille land med store regionale indkomstforskelle, men mekanismen er blevet tung og ugennemsigtig. Københavnske kommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal oplever at blive flået for populært sagt at finansiere håndboldhaller og egnsteatre i Jylland. Og samtidig oplever mange modtagerkommuner, at udligningen blot dækker huller uden at skabe et varigt løft i den regionale erhvervsudvikling.
Et reformspor kunne derfor være at knytte en del af udligningen til dokumenterede forbedringer i arbejdsmarked, uddannelse eller social mobilitet.
En anden mulighed kunne være at flytte udligningsansvaret over til staten, så kommunerne i højere grad får klare og ensartede budgetvilkår. Det vil skabe gennemsigtighed og fjerne de mest åbenlyse forvridninger, men ville samtidig vælte en af de mest følsomme magtbalancer i dansk forvaltning, fordi KL ville miste det meste af sin eksistensberettigelse, Finansministeriet ville overtage ansvaret – men ingen af parterne ønsker for alvor, at det sker. De rige kommuner klager, men lever med systemet; de fattige kommuner forsvarer det, fordi de ikke kan undvære det. Resultatet er et kompromis, som ingen kan forklare, men som mange er afhængige af. Udligningen er ikke designet for at være retfærdig, men for at få omfordelingen til at fungere – og netop derfor vil den forblive, som den er.
Vismændene kan stadig skære igennem, når de vil, men det samlede indtryk af rapporten er, at den er uambitiøs.
Anmeldt af Joachim Sperling
Læs mere
Ny bog skuffer: Kritik af moderne arbejdskulturer og ledelsespraksisser er for skinger
En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder
Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod
Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig
Et personligt manifest for et bedre arbejdsliv
Letlæst bog om det erfarne lederskab, der sikrer din organisation den gode vej med AI
Tag din følelsesøkonomi alvorligt
Hverdagsimplementering stiller skarpt på levedygtige organisationsforandringer
Overfladisk bog om det superspændende AI-tema
Anmeldelse: Ny Vismandsrapport er bestemt ikke uden problemer
Nyttig og nødvendig bog om overvågning på arbejdspladsen
En stor, inspirerende og kritisk refleksion over emnet organisation og ledelse
Ny bog får topkarakter: Når nepotisme er en strategi
Snydekoder til kampen om fremtidens talent
Samfundet, virksomhedens bundlinje og medarbejdertrivsel går hånd i hånd
