Bjarne Corydon er ikke en mand, som skaber mirakler. Tværtimod han er driftsmand, som bibeholder det eksisterende, tager de fornuftige valg og kun få chancer. Det er, hvad man kan udlede af hans tid på dagbladet Børsen som adm. direktør og chefredaktør siden 2018.
Det har ikke just været en revolution, vi har været vidne til. I stedet har Bjarne Corydon kørt dagbladet Børsen i en retning som et medie med fokus på kvalitet i en tid med svindende ressourcer. Fokus på makroøkonomiske og analysetunge artikler og færre rene erhvervshistorier om enkeltvirksomheder. En erhvervsavis med fokus på samfundsforhold.
Det har efterladt Børsen troværdig og respekteret for sin økonomfaglighed, såvel som kendt for rimelig gode analyser fra udlandsområdet, på erhverv og for politiske analyser. Den tilgang har også en bagside: Avisen er ofte dræbende kedsommelig. Og mange af de åndehuller, som f.eks. livsstil og ”Det sladrer topcheferne om”, er væk eller kraftigt reduceret.
Den teknologiske udvikling f.eks. udvikling af nichemedier har været stort set ikke eksisterende. I stedet er Børsens rimelige økonomiske resultater under Bjarne Corydon et stykke hen ad vejen båret igennem af andre mediers forfald.
Således er dagbladet Børsen i dag Danmarks eneste papiravis med et rimeligt fokus på erhvervslivet. Men på trods af en begrænset gruppe af dygtige fagjournalister mangler Børsen i dag positionen som den nyhedsmarkedsplads, man var for år tilbage. Det er et område, som i stigende grad er forsvundet til nichemedierne. Og Corydon har trods satsningen på Pro-universet ikke formået at etablere sig som udvikler af nichemedier som f.eks. Altinget og Watch Medier.
Konkurrencen fra de etablerede avishuse er da heller ikke værd at tale om på erhvervsområdet. For business-området fylder ikke ret meget i Berlingske, der før i tiden havde en stor og stærk erhvervsredaktion – og Jyllands-Posten er ud over selv at være en skygge af fortidens storhed, også kørt agterud på erhvervsområdet, hvor Finans nu isoleret fra avisen har forsøgt at etablere sig som Danmarks brede, digitale erhvervsmedie.
Nej, Børsen har kunnet fastholde sin succes ved i dag at være en slags monopolvirksomhed på at være en trykt erhvervsavis – og mange topledere og virksomheder holder simpelthen af at lade virksomheden betale 7490 kr. for om året for et abonnement med tilknyttet papir-avis, hvad der i øvrigt ikke er ret meget dyrere end de 5990 kr. det koster at få avisen digitalt med adgang til det såkaldte pro-indhold.
Corydon kan løse de store opgaver
Så hvordan skal vi så forvente, at Bjarne Corydon arbejder med Danmarks Radio? De kommentatorer, som forventer en socialdemokratisk politisk slagside, kommer formentlig til at blive pænt skuffede. For Corydon kommer til at være lige så lidt risikovillig, som han har været på Dagbladet Børsen.
Det kommer til at handle om at (gen)skabe DR’s troværdighed, gennemføre langstrakte analyser af danskernes behov for mere og bedre public service fra mediegiganten. Opgaverne er talrige. En strategi skal på plads i 2025 og de kommende års medieforligsforhandlinger i 2026 og 2027 skal imødeses.
Fra politisk hold vil man være stærkt kritisk overfor DR med budskaber om, at man med statsmilliarder udgør en alt for stor konkurrent til det private mediemarked med netavisen DR.dk med lange dybdeborende artikler i konkurrence med den hensygnende avisbranches betalingsaviser på nettet, DR’s store tv-programmer og radio-programmer ligner de kommercielle tv-stationers satsninger alt for meget. DR har simpelthen glemt at være public service. Det passer til en vis grad. Man savner ofte dybde i dækningen og der er kun få specialist programmer med fagtunge journalister om f.eks. den politiske udvikling i Afrika eller i Asien.
DR og Bjarne Corydon bør forholde sig dybt kritisk til den omfattende brug af egne korrespondenter på stort set alle områder. Der er selvfølgelig enkelte lyspunkter i massen af DR’s talende ansigter, men der er en overvældende risiko for, at korrespondenterne blot står på tv og taler ligegyldige selvfølgeligheder af stort set alle platforme, hvor DR i stedet burde have brugt tiden til at finde rigtige eksperter og erfaringspersoner.
Det brede felt af DR’s korrespondenter er generalister med speciale og erfaring i at kommunikere let forståeligt om deres fagområder, og det står alt for ofte i vejen for den dybde, som moderne mediebrugere efterspørger. Her kan man i høj grad lære af den britiske korrespondentkultur, hvor det ofte handler om at rapportere præcist på, hvad der f.eks. foregår på slagmarken i Ukraine nede i detaljen. Det kræver stor faglig indsigt, som ikke står sig så godt med den overfladiskhed, som man normalt forbinder med korrespondenterne, der leverer korte statements velegnet til korte nyhedsudsendelser på alle flader. Hvor ville det være forfriskende med et opgør med den overfladiske korrespondentrolle.
Det kan Corydon måske levere, han har i hvert fald valgt at få efter profiler i spalterne, som har dybere faglig indsigt end journalister normalt har med valget af f.eks. Danske Banks tidligere cheføkonom Steen Bocian.
Samtidig vil Corydon skulle gennemføre et opgør med alt, der lugter af politisk risikotagning på dokumentarområdet. Det er læren fra den stærkt kritiserede og nu afpublicerede dokumentar, Grønlands hvide Guld.
Dokumentar blev næsten et banesår for DR
Sagsforløbet blev på mange måder et banesår for DR’s tidligere ledelse og retning. Et makværk af en dokumentar, hvor lemfældig omgang med dokumentation og tal blev blandet sammen med følelsesporno, der endte som selve symbolet på DR’s produktion af nyheder med politisk slagside eller fake news for at bruge et ord, som er oppe i tiden.
Et af spørgsmålene, som Bjarne Corydon må stille sig selv, er, om han fortsat har tillid til topprofilerne i DR’s ledelse, som inden afpubliceringen havde svært ved i tide at lægge afstand til dokumentaren, nyhedsdirektør Sandy French og dokumentarchef Mikala Krogh. Der var masser af advarsler fra både eksterne eksperter og fra DR’s egne journalister inden publiceringen. Det forekommer ikke sandsynligt, at der er ryddet tilstrækkeligt op i det svigt med fyringen af DR’s chefredaktør Thomas Falbe. Det tillidsbrud sidder stadig dybt i politikere og omverden, og det bør Bjarne Corydon forholde sig til.
For mange blev forargelseshistorien om Grønlands hvide guld selve symbolet på, at DR fortsat er befolket af røde lejesvende, som er i evig opposition til det etablerede Danmark. Mennesker, som stadig ser positivt tilbage på aktivist-bevægelserne med rod i det nu hedengangne ungdomshus på Nørrebro og som per definition synes, at skattelettelser er noget skidt, fordi pengene går fra den højtelskede velfærdsstat.
Her bliver det også nødvendigt for Corydon at tage et vigtigt opgør. For en ganske stor del af DR’s programflade er helliget offerhistorier med klynkende cases som af den ene eller den anden grund er blevet behandlet dårligt af staten og velfærdssamfundet.
En anden del af Corydons opdrag er, at DR skal være en troværdig modpol til fake news-bølgen og den politiske meningspåvirkning på sociale medier, som vi ser udspringe fra USA med f.eks. Elon Musks brug af sin X-platform, ligesom DR er nødt til at være på forkant med de politiske angreb på de etablerede medier, som Donald Trump flittigt gør brug af. Den trend kan også sprede sig i Danmark, og så går det ikke, at DR som institution spreder politisk fordrejede og fejlfyldte dokumentarer på de medieflader, som DR i stigende grad sidder tungt på.
Læs mere
Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige
Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed
Hvorfor er vi på arbejdspladsen?
Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid
En beretning fra klimakampens skyttegrav
Sådan gør man personlig kundeservice helt unik
Ny bog om elbiler giver spændende indsigt
Nyt strategibog får seks stjerner
Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost
Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder
En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..
Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn
Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter
Ord, ord, ord! – og hvad de faktisk betyder i ledelse
Den selvledende organisation er et dilemmafyldt farvand
Nye tider kræver ny tilgang til ledelse – måske…. Ledelsesbog skyder forbi målet
