Forfatteren moraliserer ikke over politiseringen af fodbolden, men ikke desto mindre kunne man godt efterlyse en holdning til hvornår det tager overhånd, for der er rigeligt at vælge imellem. Det kunne være i form af en analytisk ramme med overblik over hvilke politiske elementer, der har indflydelse på vores nationalsport.
Hvor er den teoretiske ramme?
Hvordan kunne en analytisk ramme se ud? Jeg ser tre niveauer for politik i fodbold. Første niveau er fodboldens egne organer, som f.eks. FIFA, UEFA og DBU. Disse organisationer står for turneringsregler, rettigheder og har også disciplinære funktioner, som både kan påvirke landshold, klubber og spillere. Fodboldens institutioner gør en indsats for at regulere klubbernes økonomi f.eks. gennem regler for financiel fairplay, men gør samtidig alt hvad de kan for, at politisk indblanding udefra reduceres til et minimum.
Boganmeldelse
Men som bogen viser, har det altid været svært. Det omkringliggende samfund opstiller regler, som kan karambolere med fodboldens dogmer, og her er Bosman-dommen, der afskaffede klubbernes mulighed for at stavnsbinde spillere et klassisk eksempel. Efter Bosmandommen måtte fodboldens institutioner indordne sig under reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. På andre områder er rammerne dog ikke helt så entydige. F.eks. kan man nikke skaller på fodboldbanen uden at blive dømt for vold og samtidig har brugen af sorte penge navnlig i de lavere rækker været helt normal. Den går ikke i det øvrige samfund.
Det sidste relevante niveau er geopolitik og identitetspolitik, som kan føre til store opbrud i fodboldfamilien. EM i 1992 er den klassiske fortælling om sammenstødet mellem fodboldens egne regler og kravene fra det omkringliggende samfund. Jugoslavien måtte udelukkes, fordi borgerkrig havde fået landet til at gå op i limningen. Da der pludselig manglede et hold. afbrød det danske landshold sommerferien og vandt overraskende turneringen.
Den historie kan vi dog efterhånden til hudløshed, og derfor kan det undre, at suspensionen af Rusland fra internationale turneringer efter invasionen af Ukraine i 2022 ikke fylder mere i bogen. Suspensionen blev nemlig besluttet af FIFA/UEFA og var formelt set ikke dikteret af EU’s sanktioner. Det forpligter fodboldens institutioner til at arbejde med klare kriterier: Hvad udløser en udelukkelse, når det ikke drejer sig om sportslige hensyn? Og hvordan sikres konsistens på tværs af sager, så sanktioner ikke baseres på selektiv moral? Rusland er trods alt ikke den eneste krigsførende nation på kloden.
Identitetspolitikken er også begyndt at fylde – navnlig i Europa og USA, og det gav det danske landshold udfordringer ved VM i Qatar i 2022. Det danske landshold ville hejse diversityfanen, men måtte pakke sammen i mødet med virkeligheden.
Masser af politik i dansk fodbold
De danske cases fylder godt i bogen. Tag bare historien om Brøndbys rejse fra de lavere serier til den internationale arena, godt hjulpet af en handlekraftig borgmester, der gerne brugte kommunekassen til at styrke klubbens fundament. Endnu vildere gik til det til i Farum Boldklub under Brixtofte, som gerne ville have klubben i Champions League, hvilket faktisk lykkedes længe efter han var dømt for embedsmisbrug og mandatsvig. Vi får også historien om hvordan Don Ø kæmpede mod Københavns Kommune, for at opnå særhensyn på Rådhuset. Når Farum og Brøndby kunne få hjælp, hvorfor kunne han så ikke?
Endelig er der forskerordningen, som nærmest halverer skatten for udvalgte eksperter, så de vælger Danmark. Den ordning tilgodeser også dansk fodbold, fordi Superligaen kan lønne bedre efter skat end andre tilsvarende ligaer, som f.eks. Allsvenskan.
Principperne kunne være mere klare
Men hvor går grænsen for politisk indblanding i fodbold? Det savnes der svar på i bogen. En enkel definition kunne lyde sådan her: Politisk indgriben i fodbold er legitim, hvis indgrebet er ens for alle – tag f.eks. Bosmandommen. Og politikere bør ikke påvirke sportslige beslutninger eller bruge sport til partipolitisk profilering. Netop det kan autoritære stater have svært ved. For dem kan fodbold være krig med andre våben – det så vi under VM i 1978 i Argentina og ved Putins VM i Rusland i 2018.
Anvendt på bogens eksempler bliver grænsen mere håndgribelig. Forskerskatten falder i den grønne zone, fordi den påvirker alle ens. Kommunal støtte til klubber som Brøndby og Farum ligger i gul zone og går endda over i den røde. Landsholdets ageren ved VM i Qatar viser, at symbolpolitik kan havne i rød zone, fordi vores værdier ikke nødvendigvis gælder i resten af verden.
Til sidst et ord om bogens udformning. Den er spartansk uden hverken illustrationer eller figurer. En stærkere teoretisk ramme kunne have løftet bogen op til mere end summen af dens anekdoter, men den får alligevel min anbefaling, fordi den er godt skrevet, og giver læseren nye indsigter i hvordan politik til alle tider har infiltreret fodbolden.
Anmeldt af Joachim Sperling, rådgiver
Læs mere
En bog om det, der virkelig gør en forskel
Gode råd om det hybride arbejde – og om den hybride arbejdsplads
Erfarne erhvervsjournalisters bog om familiedynasti får 5 stjerner
Trivsel og resultater hænger nu tydeligt sammen
Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker
Så Absolut – Forandring fryder
Samtaler i ledelsesteamet – uden filter
Bogen Overskudskvinder: Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling
Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige
Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed
Hvorfor er vi på arbejdspladsen?
Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid
En beretning fra klimakampens skyttegrav
Sådan gør man personlig kundeservice helt unik
Ny bog om elbiler giver spændende indsigt
