Morten Ballisager fra konsulenthuset Ballisager har skrevet forordet til denne ret læseværdige udgivelse. Udgangspunktet er det, for mange, hastigt forandrede arbejdsliv. Hvordan får vi balanceret hjemmearbejde, sammenhængskraften og kollektivet etc. Hvordan får vi den hybride arbejdsform til at gå op. Hvordan håndterer vi dilemmaet omkring de individuelle honningkrukker og kollektivet?
Bogen ”Hjem kære arbejde – Konsulentens guide til succes i det hybride arbejdsliv” er skrevet af Torben Weise. Og hvis navnet klinger bekendt, er det for fordi han er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og anerkendt som en af landets førende eksperter i vaner, forandring og forandringsledelse. Han er kendt for sin energiske stil, smittende humør og evne til at engagere alle typer publikum. (citat) – og lige præcis energien og humøret går igen i denne bog.
Det er, som om man nærmest kan mærke alle de input forfatteren samler op ifm. sine foredrag. Det er ok og uden at det bliver for anekdotisk, som andre med samme profil desværre kan blive. Forfatteren kommer fint rundt om udfordringen omkring det hybride arbejdsliv. Uden at der gives et endeligt svar på om det er godt eller skidt, men derimod sættes der lys på en række udfordringer, muligheder og løsninger. Det er underholdende og informativ læsning.
Boganmeldelse
Titel ”Hjem kære arbejde”
Buster Nordic A/S Udgivet: 8. April 2025
Antal sider: 256
Pris: 225.00
Score; 5 af 6 stjerner
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Forfatteren har en fin og humoristisk pen. Masser af eksempler og tillige tjeklister og inspirationslister. Godt arbejde.
Paradokset om det sociale menneske og hjemmearbejdet
”Det hybride arbejdslivs muligheder og umuligheder” er titlen på en af bogens første kapitler. Nærværende anmelder fik nærmest et kald ved læsningen! – ”Nu må vi stoppe hjemmearbejde – det går jo ikke – vi er jo sociale mennesker”. Heri oplistet der en række paradokser omkring hvad de ikke virker ved hjemmearbejde – og derigennem er det indgangsvinklen til resten af bogen.
Hvad og hvordan kan man få det bedste ud af det, når nu det hybride arbejde mere eller mindre er givet. Man kan næsten fornemme den erfarne foredragsholders teknik. Jeg havde heller ikke forventet andet.
Bogens læst er masse korte kapitler, hvor vi igennem disse kommer hele vejen rundt omkring den hybride arbejdsplads og de paradokser der omgiver samme. Emnerne spænder lige fra teknologi over kostråd til ledelse etc. Styrken ligger virkelig i belysningen af paradokserne, igen et godt greb fra foredragsverdenen, men det virker også her og det holdt nærværende anmelder godt fanget og godt underholdt. Herligt.
Alle underpunkter i afsnit afsluttes med en konklusion – man kan være enig eller uenig, men det gør virkelig bogen læsbar.
En bog til tiden
Jeg synes det er en bog til tiden, eller næsten ”på tide”. Læs den hvis du er leder, HR medarbejder eller bare en person der interesserer sig for de paradokser, der ligger i at i perioder at flytte det sociale menneske væk fra hverdagens sociale rammer på arbejdspladsen. Bogen er gennemsyret af en masse eksempler, mulighed for refleksion og øvelser. Og så giver bogen ikke et endeligt svar. Det synes jeg klæder den.
Jeg giver bogen 5 stjerner af 6 mulige. Velskrevet, næsten humoristisk og med masser af pro’s & con’s der sætter læserens hjerne på arbejde.
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Læs mere
Erfarne erhvervsjournalisters bog om familiedynasti får 5 stjerner
Trivsel og resultater hænger nu tydeligt sammen
Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker
Så Absolut – Forandring fryder
Samtaler i ledelsesteamet – uden filter
Bogen Overskudskvinder: Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling
Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige
Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed
Hvorfor er vi på arbejdspladsen?
Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid
En beretning fra klimakampens skyttegrav
Sådan gør man personlig kundeservice helt unik
Ny bog om elbiler giver spændende indsigt
Nyt strategibog får seks stjerner
Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost
Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder
En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..
Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn
Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter
