Den nye udgave af bogen ”Naviger digital transformation” (som er en videreudvikling af bogen Digital Transformation 2. udgave fra 2019) har nu tilføjet et nyt trin på generationstrappen, nemlig generation 6.
Organisationer skal ikke blot mestre teknologi og innovation, men skal også håndtere dataetik, digital bæredygtighed og den komplekse samfundspåvirkning af de digitale valg.
Boganmeldelse
Titel: Naviger digital transformation
Forfatter: Pernille Kræmmergaard
Sider: 334
Forlag: DJØF 2025
ISBN:978-87-574-6118-3
Pris: 449,95 kr.
Scorer: 5 ud af 6
Anmeldt af Lilian Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver, tidl. Koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.
Der skal tages stilling til AI (kunstig intelligens) i alle organisationer. Mulighederne er mange, og det kan give masser af nye forretningsmæssige muligheder, men der kan også være en bagside af medaljen, som der skal tages stilling til: Kundernes vilje til at tage imod AI-genererede ydelser, nye jobtyper, dataetik, nye cyberrisici, øget energiforbrug og ikke mindst den amerikanske, teknologiske suverænitet. Det kræver mere end nogensinde ledelse at stå i spidsen for ansvarlig digital transformation, som optimerer det eksisterende og skaber nye, banebrydende muligheder for din organisation og din virksomhed. Bogen beskriver 4×4 kapabiliteter, som ruster din organisation og styrker dit lederskab. Bogen er et overflødighedshorn af forskningsresultater og praktiske eksempler.
Strategi, teknologi, organisation og lederskab spiller sammen
Pernille Kræmmergaard er meget erfaren ud i digital transformation, både forskningsmæssigt og i praksis. I forhold til de tidligere udgaver så har hun også tilføjet nye kapabiliteter, som er nødvendige. I alt fremhæves 4×4 kapabiliteter: fire strategiske, fire teknologiske, fire organisatoriske og fire lederskabsmæssige. Og de er nu organiseret, så det er tydeligt, hvordan kapabiliteterne spiller sammen.
De mange teknologiske muligheder gør det mere relevant at forstå sammenhæng til organisation og til ledelse. Verden er blevet meget kompleks, ligesom krav og forventningerne til, hvad virksomheder og offentlige organisationer kan og bør levere i forhold til digital transformation er steget markant. Det er tydeligt gennem bogen, at det ledelsesmæssige ansvar er steget betydeligt, ledelse får mere plads i bogen. Stort fokus på, hvordan man styrker sit lederskab og skaber en organisation, der er digital visionær, træffer de kloge teknologiske valg, så organisationen kan navigere og trives i en digital tidsalder. Emner som cybersikkerhed, brug af data og mulighederne med AI også fylder markant mere. Så der er bestemt nye vinkler i bogen.
Brugsbog for ledere og medarbejdere på alle niveauer
Bogen kan anbefales til alle – også til bestyrelsesmedlemmer. Der findes ikke et emne, der ikke omtales i bogen. Og frem for alt på en meget forståelig måde. Selvom bogen er skrevet af en tidligere professor, så behøver man ikke være professor for at læse den. Bogen er skrevet let forståelig og kommer omkring alle centrale emner i en digital transformation.
Der er gode modeller og praktiske eksempler, som man kan lære af. Der stilles gode spørgsmål, og det er meget relevante spørgsmål, som mange stiller sig selv: Hvordan ser jeres branche og virksomhed ud om ti år? Hvad forventer kunderne? Hvordan kan nye teknologier understøtte nye forretningsmodeller? Hvordan laver I en digital forretningsstrategi, hvor It-afdelingen deltager i den strategiske forretningsudvikling og ikke bare reduceres til teknologinørder.
Hvem kan I finde som partnere i økosystemet? Hvordan anvender I bedst data og AI til at udvikle jeres forretningsmuligheder? Hvordan er i beskyttet i forhold til cyberangreb? Hvordan skaber I meningsfulde rammer for medarbejderne og hvordan får I sikret gevinsterne af investeringen i teknologi. Og mange andre relevante spørgsmål.
Jeg er ikke i tvivl: Bogen skal have mine varmeste anbefalinger. Eneste kritik, som trækker en stjerne ned: En del af figurerne er skrevet med så lille skrift, at de kun kan læses med lup.
Anmeldt af Lilian Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver, tidl. Koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.
Læs mere
Anmeldelse af dugfrisk vismandsrapport: Solid analyse, men hvor er analysen af forsvarsudgifterne?
Ny bog skuffer: Kritik af moderne arbejdskulturer og ledelsespraksisser er for skinger
En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder
Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod
Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig
Et personligt manifest for et bedre arbejdsliv
Letlæst bog om det erfarne lederskab, der sikrer din organisation den gode vej med AI
Tag din følelsesøkonomi alvorligt
Hverdagsimplementering stiller skarpt på levedygtige organisationsforandringer
Overfladisk bog om det superspændende AI-tema
Anmeldelse: Ny Vismandsrapport er bestemt ikke uden problemer
Nyttig og nødvendig bog om overvågning på arbejdspladsen
En stor, inspirerende og kritisk refleksion over emnet organisation og ledelse
