Det, jeg bedst kan lide, er, at AI ikke bliver solgt som en genvej. Den bliver beskrevet som en force multiplier (et begreb der er kommet ind i min verden efter at have set Krigens Døgn for mange gange): Hvis fundamentet er stærkt, bliver effekten markant. Hvis fundamentet er svagt, formår man blot at skabe støj i et utroligt højt tempo.
Og det er i virkeligheden her, bogen rammer noget, jeg også ser hos de insights-afdelinger, der er længst fremme. AI bliver ikke brugt i én krog af marketing eller produkt. AI bliver brugt ind i hele kæden fra data og insights generation til content(!) og distribution.
Hvor AI reelt gør en forskel for personalisering
1) Mere og billigere adgang til både kval og kvant
Personalisering har længe været for “kvant-tungt”: masser af adfærdsdata, men for lidt forståelse af hvorfor folk gør, som de gør. Det ændrer AI markant.
Boganmeldelse
Titel: Hello $FirstName, Generative AI Edition
Score 5 af 6 stjerner
288 sider
Anmeldt af Leander Wandsøe-Isaksen
Pludselig kan man arbejde langt mere systematisk med kvalitative input uden at det vælter budgettet: kval åbne survey-svar, supporttickets, chatlogfiler og reviews. Det giver en helt anden fart på indsigt i friktion, motivation og behov. Og det er den type indsigter, der gør det nemmere at pege på de reelle moments of truth – de steder i oplevelsen, hvor kunden enten får tillid, bliver usikker eller falder fra.
På kvant-siden bliver det lettere at bruge flere signaler samtidigt – og opdatere dem løbende – i stedet for at låse alt i statiske segmenter. Segmenter bliver mindre “mapper” og mere noget, der faktisk afspejler situation og intention.
2) Analyse der faktisk ender i beslutninger
Mange personaliseringsinitiativer går ikke i stå, fordi der mangler data, men fordi der mangler klare valg. Hvad skal vi gøre anderledes for hvem, hvornår og hvorfor.
Her er AI virkelig stærk som “oversætter” – især når den bruges på tværs af hele bow-tie-kæden:
- den kan pege på mønstre, man ellers overser
- den kan koble kval og kvant, så “hvad der sker” får en forklaring
- den kan hjælpe med at formulere bedre hypoteser og tests, så man lærer hurtigere
Det væsentlige er her, at AI hæver læringstempoet. Og læringstempo er undervurderet som konkurrenceparameter i personalisering.
3) Indhold i skala – uden at drukne
Den gamle flaskehals er content. Alle kan lave en “personaliseret strategi”. Få kan producere nok variationer, hurtigt nok, med stabil kvalitet.
Generativ AI flytter meget her, men det interessante er ikke bare “flere versioner af samme tekst”. Det er, når man kobler AI til virksomhedens eget indhold, rammer og guidelines. Bogen fremhæver corporate content LLM’er – og det ser jeg allerede i mit arbejde de førende virksomheder have etableret. Når det fungerer, bliver den en del af brandets motor: Man kan udarbejde og teste messages hurtigere, og man kan fodre content feeds med variationer, der er on-brand.
Det ændrer også arbejdsdelingen. Der går mindre tid på at producere, og mere tid på at vælge de rigtige budskaber, sikre kvalitet og måle hvad der faktisk virker. Og det er i praksis sådan industrilederne skalerer: Ikke ved at “automatisere marketing”, men ved at gøre test-and-learn og variation til en normal driftstilstand.
Bagsiden af medaljen: Manipulation bliver også billigere
Når personalisering bliver lettere, bliver det også lettere at skubbe lidt for hårdt. Mikro-optimering kan hurtigt blive til manipulation, især når det kører i stor skala. Derfor lander man samme sted hver gang: AI governance og ethics bliver en del af både dit produkt og brand..
Hvem er bogen personaliseret til?
Jeg vil især anbefale den til dem, der skal få personalisering til at leve i en organisation – marketing, CRM, CX, e-commerce, data. Det her er ikke en prompt-bog. Det er en bog om at bygge en kapabilitet, der holder.
Bogen er nede på jorden, den er brugbar, og den rammer AI-vinklen rigtigt: AI gør personalisering hurtigere og mere skalerbar, men kun hvis man tager fundamentet alvorligt. Det er en bog, der gør feltet mere praktisk og mindre mytisk.
Anmeldt af Leander Wandsøe-Isaksen
Læs mere
Fra ord til magt – solid håndværksbog fra spin-æraens mester
En bog om bæredygtig arbejdsglæde til nutidens travle sind
Optimistisk bog vil gøre dig til aktiemillionær – glem det – men læs bogen alligevel
Jan Bonde Nielsen-bog får seks stjerner. En fantastisk historie om en dansk erhvervsmand
Super interessant historiebog forklædt som erhvervslekture
En fiktiv historie og 5 gamle cases om selvledelse
Guide til at lede digital transformation i en forandret virkelighed
Anmeldelse af dugfrisk vismandsrapport: Solid analyse, men hvor er analysen af forsvarsudgifterne?
Ny bog skuffer: Kritik af moderne arbejdskulturer og ledelsespraksisser er for skinger
En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder
Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod
