490980697_688594880208615_6008776560137415467_n

Kultur

Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed

Med SVM Regeringens regeringsgrundlag i 2022 fulgte en såkaldt frisættelse af nogle kommuner fra regler og skrevne indberetninger. Et stort anlagt eksperiment, der gjaldt folkeskole- og ældreområdet. Nu ser forskeren Karsten Mellon sammen med andre beslutningstagere og eksperter i offentlig ledelse tilbage på processen.

I sin fysiske udgave ligger ”Frisættelse. Hvad har vi lært? Og hvad nu?” godt i hånden, som en praktisk lærebog fra min fordums skole. Nok er denne bog også om at lære. Men her er det om, hvad der sker med skolen selv og plejehjem, når markante forandringer går gennem offentlige ledelse. Emnet kan selvfølgelig virke tørt i fravær af det private erhvervslivs fortællinger om hurtige fortjenester og aktiemarkedernes turbulens.

Alligevel er det offentlige Danmark jo pladsen, hvor børns fremtid bliver færdigstøbt i undervisning. Eller hvor ældre udtrykker deres sidste ønsker til livet og bolig her på jord. Når så problemerne kommer til overfladen, handler de om afmagt hos brugerne og svigt eller ressourcemangel af alle slags hos den ansvarlige ledelse. Ikke sært, at disse områder er genstand for til tider voldsom interesse hos politikere og pressen – og nu altså i denne retrospektive analyse.

Resultaterne af frisættelse skal forstås bredt

For at forstå bogens ide, er sidste kapitel nok det bedste sted at starte. Her redegør forvaltningseksperten Jørgen Grønnegaard Christensen – kendt fra utallige bøger og forskningsprojekter om det offentlige systems indretning – kort og præcist om ”frikommunernes” mere end hundredårige historiske rod. Allerede her står det klart, at naive ønsker om mindre bureaukrati og lovgivning har hjemsøgt forvaltningen i mange år – med ret tvivlsomme resultater.

Boganmeldelse

Forfatter: Karsten Mellon (Red.)

Frisættelse. Hvad har vi lært? Og hvad nu? 1. udg., 180 s.

Djøf Forlag, København; ISBN: 978-87-574-6306-4

Udkom 24.3 2025

Score: 6 ud af 6 stjerner.

Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen

Bare i nyere tid skal regeringsgrundlagets ideer ses sammen med f.eks. Helle Thorning-Schmidt regeringens ”Tillidsreform” (2011-15).  Ulf Hjelmars skriver, at ”man f.eks. på folkeskoleområdet ikke kan se en markant ændring i de berørte elevers faglige niveau og trivsel” gennem den treårige forsøgsperiode for frisættelsen. Han peger selv på en del af forklaringen. Vi skal operere med en bred forståelse af, hvad frisættelsen giver.

Dette matcher fint flere af bogens indlæg fra ledere i det offentlige. Tag f.eks. erfaringerne fra Helsingør Kommune, hvor dagtilbudschef Helene Horsbrugh måtte filosofere dybt over gavers natur. I Helsingør oplevede de således først frisættelsen som en sårende tom gave. De skuffede medarbejdere fandt så ud af at anvende det manglende indhold som anledning til selv at skabe værdi. Næppe godt at afprøve til konfirmationer eller jul. Men i det nøjsomme offentlige regi udviklede frisættelsen sig altså til en ”gør-det-selv” gave og – som også erkendt i andre kommuner – ledte dette til en væsentligt øget fleksibilitet i medarbejderens opgaveløsning. Med frisættelsesgavens åbenbart immaterielle natur kridtes banen stærkt op til filosoffen Ole Fogh Kirkebys vedkommende afsnit. Selv med en grandios afstikker til det gamle Grækenland er redaktørens match også her rigtig godt til at bringe os ned i kernen af det offentlige ledelsesproblem.

En lærebog om de mindste og største principper i offentlig ledelse

En statsteoretiker, der finder, at vi forgæves har forsøgt i hundrede år. En gave uden indhold, der mirakuløst transformerer modtageren. Og en redaktør, der indledningsvis noterer sig, at vi ikke har nogen konsensus om, hvad ledelse er, men at den bør være ydmyg.

Hvem skal læse dette? I moderne undervisning fokuseres der ofte på metoder til at aktivere eleverne. Som bogens bagside deklarerer, er den selvfølgelig henvendt til et lidt ældre segment end skolerne, snarere hen ad samfundsvidenskabelige uddannelser og efteruddannelse. Her vil den så til gengæld gøre godt som provokation til plenumdiskussion om både de mindste og største principper i offentlig ledelse – og selvledelse. Jeg giver seks gavestjerner, strålende uden ydmyghed.

 

Anmeldt af Thomas Vorup-Jensen

 

Læs mere

Hvorfor er vi på arbejdspladsen?

Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid

En beretning fra klimakampens skyttegrav

Sådan gør man personlig kundeservice helt unik

Ny bog om elbiler giver spændende indsigt

Nyt strategibog får seks stjerner

Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost

Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder

En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..

Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn

Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter

Ord, ord, ord! – og hvad de faktisk betyder i ledelse

Den selvledende organisation er et dilemmafyldt farvand

Nye tider kræver ny tilgang til ledelse – måske…. Ledelsesbog skyder forbi målet

Solid og systematisk lederhåndbog til digital modning

Ny bog gør op med de økonomiske modeller

Sammenhængskraft leder til succes – og implementering er afgørende

Inbound salg og markedsføring uden hjerte og sjæl