Det er en bog, der tilskynder læseren til at kaste et alvorligt blik på sine egne grundlæggende antagelser om, hvad der er sandt og godt, og som samtidig appellerer til et mere omfattende opgør med tidens mest magtfulde diskurs”. Jeg gik glad i gang med bogen, da jeg elsker satire – og som mangeårig topleder og nu bestyrelsesleder også er optaget af, hvordan vi løbende udvikler kulturen og ledelsesformer på arbejdspladser og særligt udfordrer egne antagelser til at se nye vinkler og hele tiden at skubbe i en ny retning.
Inden vi starter med fiktionen, giver bogen en grundig historisk analyse af, hvordan menneskesynet har udviklet sig gennem historien og betoner, at vores menneskesyn er en slags briller, som vi ser verden og arbejdspladsen med og som præger vores opfattelse af, hvad mennesker kan, hvad de kan opnå og hvordan de interagerer med hinanden og deres omgivelser.
Der introduceres to konfliktende menneskesyn, som har stor betydning for vores liv og vores ageren på arbejdspladsen: Det indadrettede menneskesyn og det udadrettede menneskesyn. Det indadrettede menneskesyn opfordrer til at frigøre sig fra autoriteter og begrænsninger og ser visioner om en ambitiøs fremtid som vigtige.
Det opfordrer til at tænke stort og anvende passion og intuition som drivkraft for at realisere drømme og overvinde udfordringer. Bevidsthed om egne evner og potentiale kan føre til personlig gevinst, velstand, vækst og lykke. Det indadrettede menneske anerkender vigtigheden af optimistisk holdning til livet og troen på, at en personlig indsats kan føre til store resultater.
Boganmeldelse
Titel: Menneskehensynet – hvordan grov udnyttelse blev tilforladelig
Forfattere: Alexandra Krautwald & Mettelene Jellinggaard
Sider: 187
Omslag: Paperback
Forlag: Contentpublishing
ISBN:978-87-94205-56-6
Pris: 259,95 kr.
Score: To af seks stjerner
Anmeldt af Lilian Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver, tidl. Koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.
Det udadrettede menneskesyn fokuserer på det jordnære og realistiske, tager højde for biologiske, sociale og kulturelle faktorer, bygger på moralske standarder og fælles etiske værdier. Erkender at interessemodsætninger skal håndteres, så vi kan fungere sammen på trods af uenigheder. Begrænsninger og udfordringer skal tackles på en pragmatisk måde.
Forfatterne konkluderer, at en af de mest betydningsfulde udfordringer i dette århundrede udspringer i kampen mellem de to divergerende menneskesyn. Konflikten skaber polarisering, som udgør en trussel mod vores sundhed og trivsel. Det skaber stress, tvivl, forvikling, uklarhed, uorden og forvirring i hverdagen og på vores arbejdsplads.
Indledning slutter noget dystert og er i min optik en meget hård dom og unødig skarp kritik over livet på arbejdspladsen, organisationskultur, arbejdsmiljø og ledelsespraksisser. Der er vel også velfungerende arbejdspladser, dygtige ledere med brede menneskesyn og uden snævre briller, som arbejder for at skabe arbejdsglæde? Måske den satiriske del ville give mig mere energi?
Julie og Svend viser os rundt i arbejdslivet
Julie og Svend er venner fra universitetet. De er midt fyrre, midt i livet og i karrieren – som er meget forskellig. Svend er gymnasielærer og Julie er personaleinnovationskonsulent. De har begge oplevelser på deres arbejdsplads, som de kæmper imod. Svends rektor – som har kronisk overarbejde for at være på forkant med udviklingen – efterlyser læringsskemaer for eleverne, rykker Svend for tilmelding til faciliterende undervisning – alt sammen noget, Svend er modstander af. Han ønsker ikke at veje og måle eleverne, tror ikke på effekten. Synes undervisningssystemet er blevet for evidensbaseret og for teknokratisk.
Julie følger vi i et nyt job, hvor hun kommer ind i noget dysfunktionel gruppe. Julie bliver budt mødt af overflod af alle elementer på en dårligt fungerende arbejdsplads med dårlig og utydelig ledelse, performance management, intriger, stresssygemelding, magtkampe i et farverigt persongalleri – og det blandes op med beskrivelser af, hvordan Julie får sit familieliv til at fungere sammen med karrieren.
Julie og Svend mødes og drøfter de forskellige menneskesyn og den ledelse, de møder på hver deres arbejdsplads. Julie er nysgerrig på det menneskesyn, hun møder på sin arbejdsplads, er lidt tiltrukket af individets muligheder mens Svend konsekvent afviser og i stedet insisterer på menneskets naturlige begrænsninger. Det slår knuder i deres venskab, at de til tider er langt fra hinanden.
Kritikken bliver meget skinger
De to forfattere er bestemt ikke bange for at tage et kritisk blik på moderne arbejdspladser. Selvom det hele er pakket ind i satire, så blev det alt for skingert i min optik. Svært at genkende, desværre lettere at afvise end at bruge til refleksion og forståelse af, hvordan vi kan ændre adfærd. For sort hvidt og mest sort.
Undertitlen antyder det skingre: ”Hvordan grov udnyttelse blev tilforladelig” ? Og bogen slutter af med sætningen: ”Vi blev lovet selvrealisering men fik overarbejde og udnyttelse – og autoriteten fik vores sjæl”.
Jeg kender heldigvis ikke sådanne arbejdspladser og ledere, der går på arbejde hver dag for at udnytte bevidst. Bogen gav mig desværre ikke den store værdi.
Anmeldt af Lilian Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver, tidl. Koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.
Læs mere
En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder
Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod
Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig
Et personligt manifest for et bedre arbejdsliv
Letlæst bog om det erfarne lederskab, der sikrer din organisation den gode vej med AI
Tag din følelsesøkonomi alvorligt
Hverdagsimplementering stiller skarpt på levedygtige organisationsforandringer
Overfladisk bog om det superspændende AI-tema
Anmeldelse: Ny Vismandsrapport er bestemt ikke uden problemer
Nyttig og nødvendig bog om overvågning på arbejdspladsen
En stor, inspirerende og kritisk refleksion over emnet organisation og ledelse
Ny bog får topkarakter: Når nepotisme er en strategi
Snydekoder til kampen om fremtidens talent
Samfundet, virksomhedens bundlinje og medarbejdertrivsel går hånd i hånd
Ny bog gør på fremragende vis etik spiselig for ledere