489731896_1501046964657607_8059101789482764182_n

Kultur

Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker

Adam Grants Det skjulte potentiale er en bog, der vil én ting: Ruske op i vores forestilling om talent. Ifølge Grant er vi alt for optagede af at finde superstjernerne. De næste Berlingske Top 100 kandidater. Dem med det naturlige talent, det imponerende CV eller de perfekte testresultater.

I stedet burde vi fokusere på dem, der kan blive gode, hvis bare vi giver dem muligheden og rammerne. For det er ikke dem med det største medfødte talent, der klarer sig bedst – det er dem, der lærer mest, vokser mest og bliver ved med at blive ved.

Et skakhold, ingen havde regnet med
Et af de stærkeste eksempler i bogen er historien om et skoleskakholdet Raging Rooks fra Harlem. Holdet kom fra et af byens fattigste områder, og eleverne var primært fra svage socioøkonomiske kår. Det var ikke der, man forventede at finde landets bedste juniorskakspillere. Men det var det så alligevel.

For de havde en skak coach, der troede mere på vedholdenhed end talent. Og efter et par år begyndte The Raging Rooks fra Harlem at vinde over privatskolerne. I 1991 blev Raging Rooks det første offentlige high school-hold til at vinde det amerikanske skoleskakmesterskab.

Boganmeldelse

Titel: Det skjulte potentiale
Forfatter: Adam Grant
Udgivelsesår: december 2024
Sideantal: 304
Score: 4 af 6 stjerner

Anmeldt af Leander Wandsøe-Isaksen

Men hvordan tænker du? Træneren insisterede på, at alle kunne lære. Han skabte et miljø, hvor det var okay at tabe – så længe man lærte noget af det. Det handlede ikke om talent, men om evnen til at forbedre sig.

To spyd, to retninger
Et andet eksempel er to spydkastere med vidt forskellige forudsætninger. Den ene, Ihab Abdelrahman, havde alt – træner, faciliteter, udstyr og talent. Det store egyptiske atletikhåb. Han kastede både som junior og de første år som senior længere end næsten alle andre. Den anden, Julius Yego, havde ingenting. Ingen træner, ingen penge, og han voksede op i Kenya, hvor spydkast nærmest ikke eksisterede.

Så hvad gjorde Julius Yego? Han så YouTube. Igen og igen. Lærte teknikken selv. Filmede sig selv. Justerede. Trænede. Og blev verdensmester i 2015. Abdelrahman derimod? Han mistede motivationen og trak sig tilbage – på trods af sine talenter og forudsætninger.

Det er et billede på Grants centrale pointe: Forudsætninger er ikke skæbne. Det, der virkelig rykker, er vilje, nysgerrighed og et miljø, der understøtter læring – ikke bare belønner dem, der allerede er foran.

Systematik – ikke held
Men det her handler ikke om feel-good fortællinger. Grant insisterer på, at vi skal tage udvikling alvorligt. Virksomheder, skoler og organisationer skal ikke bare håbe på, at det rette mindset opstår af sig selv. Det skal bygges ind i systemet.

Han peger f.eks. på Navy SEALs og deres evne til at identificere “grit” (vedholdenhed) frem for rå fysik i deres uddannelsesproces. Eller Pixars feedbackkultur, hvor fejl ikke straffes, men bruges som brændstof. Og så argumenterer han for, at psykologisk tryghed – ikke konkurrence – er nøglen til toppræstationer.

Hvad betyder det for dig?
Hvis du er leder, HR-chef, rådgiver, lærer eller forælder, er budskabet klart: Stop med at lede efter de “bedste”. Vær i stedet for systematisk omkring at skabe rammer, hvor dine medarbejdere, elever eller børn kan udvikle sig.

Forestil dig en virksomhed, der ikke kun ansætter på karaktergennemsnit og erhvervserfaring, men på nysgerrighed, selvindsigt og evnen til at lære hurtigt. Det ville være en helt anden – og meget stærkere – organisation. Og som ovenikøbet så det som en konkurrencefordel at udvikle sine medarbejdere – ikke bare som employer branding.

Dommen

Det skjulte potentiale er skrevet i klassisk amerikansk stil: Inspirerende og fyldt med anekdoter. Man fornemmer, at Grant til tider leder lidt ivrigt efter cases, der bakker op om hans pointer.

Men det fungerer. For Grant er professor i organisationsudvikling, og han skriver med en passion for hvordan mennesker – og organisationer – kan udvikle sig. Og det smitter. Det er en bog, der gør dig lidt mere håbefuld og lidt mere opmærksom på de mennesker omkring dig, der måske ikke stråler endnu – men kunne, hvis bare nogen troede på dem.

Anmeldt af Leander Wandsøe-Isaksen

 

Læs mere

Så Absolut – Forandring fryder

Samtaler i ledelsesteamet – uden filter

Bogen Overskudskvinder: Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling

Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige

Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed

Hvorfor er vi på arbejdspladsen?

Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid

En beretning fra klimakampens skyttegrav

Sådan gør man personlig kundeservice helt unik

Ny bog om elbiler giver spændende indsigt

Nyt strategibog får seks stjerner

Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost

Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder

En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..

Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn

Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter

Ord, ord, ord! – og hvad de faktisk betyder i ledelse

Den selvledende organisation er et dilemmafyldt farvand

Nye tider kræver ny tilgang til ledelse – måske…. Ledelsesbog skyder forbi målet