506960473_2123648358125412_3465355124213704811_n

Kultur

Trivsel og resultater hænger nu tydeligt sammen

Med denne bog får den nysgerrige og langsigtede leder ikke bare argumenter baseret på data, men også en ramme der kan hjælpe med at fokusere og drive initiativer der – baseret på konkret viden - kan sikre trivsel på arbejdspladsen og dermed effekt på virksomhedens resultater.

Trivsel har længe været noget alle kunne snakke om, men ingen kunne måle. Bogens ’claim to fame’ er at dens analyser er databaserede. Dette indikeres allerede på forsiden med dens brug af søjlediagrammer.

Det er ikke en bog for dem, der leder efter nemme løsninger. Trivsel er stadig en mangesidig størrelse der kræver fokus og et langsigtet perspektiv. Men bogen giver den nysgerrige og langsigtede leder en ramme for at arbejde med trivsel i sin virksomhed – og tage ansvaret for trivsel ud af HR-afdelingen og langt ind i selve forretningen.

At det kan og bør blive en del af forretningen skyldes, at forfatterne påviser sammenhængen mellem trivsel på arbejdspladsen og virksomhedens evne til at levere resultater samt fastholde og tiltrække talent. Det er således bundlinie-effekter, der kommer indenfor rækkevidde med denne bog.

Boganmeldelse

Titel: Why Workplace Wellbeing Matters

Forlag: Harvard Business Review Press

Antal sider: 304

Score: 4 af 6 stjerner

Pris: 26,99 euro

Anmeldt af Claus Fadum Nissen, selvstændig rådgiver, underviser og foredragesholder, fadum.dk

Modellen er delt i tre dele, som også dermed hjælper til at holde fokus klart.

Den første del er definitionen af trivsel hvilket vil sige,  hvordan vi føler, mens vi udfører arbejdet (vores daglige positive eller negative følelser) og hvordan vi tænker om arbejdet overordnet – f.eks. jobtilfredshed samt oplevelsen af mening og formål    .

Det næste element i modellen er 6 centrale drivkræfter (drivere) for trivsel, dvs. dem der har størst indflydelse på medarbejdernes trivsel. På baggrund af forskningsstudier opstiller de en ramme kaldet “D-R-I-V-E-R (efter de engelske forbogstaver).

Den sidste del af modeller handler om målbare effekter af trivsel. Bogen dokumenterer, at høj arbejdstrivsel ikke kun er “nice-to-have”, men skaber konkrete forbedringer på både individ-, virksomheds- og samfundsniveau:

Alt i alt giver Why Workplace Wellbeing Matters et overbevisende trivselkoncept, hvor trivsel defineres holistisk (tilfredshed, følelser, mening), forankres i specifikke drivkræfter (D-R-I-V-E-R) og knyttes til konkrete effekter. Trivsel er ikke blot “nice-to-have”, men et strategisk must for ledere, hvis man vil skabe både menneskelig og forretningsmæssig succes. Bogen tager også et blik ind i fremtidens udfordringer, bla. i form af hybridarbejde, AI og automatisering.

Karakter 4 stjerner:

  • 1 for at skabe en databaseret sammenhæng mellem trivsel og virksomhedens resultater
  • 1 for klarhed i modellen fra definition af trivslens elementer til drivere af trivsel og endelig hvilke resultater trivsel kan give
  • 1 for at gode illustrationer af effekter, der kan bruges mere eller mindre direkte i eventuelle business cases
  • 1/2 et klart og rimeligt ikke-akademisk sprog (bogen er læst i engelsk udgave)
  • 1/2 for den praktiske anvendelighed – modellen er klar og tydelig, men der ligger stadig et arbejde i at ‘oversætte’ den til den konkrete virkelighed i virksomheden

Anmeldt af Claus Fadum Nissen, selvstændig rådgiver, underviser og foredragesholder, fadum.dk

 

Læs mere

Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker

Så Absolut – Forandring fryder

Samtaler i ledelsesteamet – uden filter

Bogen Overskudskvinder: Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling

Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige

Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed

Hvorfor er vi på arbejdspladsen?

Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid

En beretning fra klimakampens skyttegrav

Sådan gør man personlig kundeservice helt unik

Ny bog om elbiler giver spændende indsigt

Nyt strategibog får seks stjerner

Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost

Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder

En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..

Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn

Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter